← I den store stad, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være vævere og sagde, at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig. 🔊✎
← 'Det var jo nogle dejlige klæder,' tænkte kejseren; 'ved at have dem på, kunne jeg komme efter, hvilke mænd i mit rige der ikke dur til det embede de har, jeg kan kende de kloge fra de dumme! 🔊✎
← Begge bedragerne bad ham være så god at træde nærmere og spurgte, om det ikke var et smukt mønster og dejlige farver. 🔊✎
← sagde begge bedragerne og viste og forklarede det dejlige mønster, som der slet ikke var. 🔊✎
← og så roste han tøjet, han ikke så, og forsikrede dem sin glæde over de skønne kulører og det dejlige mønster. 🔊✎
← Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: 'Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! 🔊✎