← 'Det var jo nogle dejlige klæder,' tænkte kejseren; 'ved at have dem på, kunne jeg komme efter, hvilke mænd i mit rige der ikke dur til det embede de har, jeg kan kende de kloge fra de dumme! 🔊✎
← 'jeg kan jo ikke se noget!' 🔊✎
← Så pegede de på den tomme væv, og den stakkels gamle minister blev ved at spile øjnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. 🔊✎
← Nej det går ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan se tøjet!' 🔊✎
← Den gamle minister hørte godt efter, for at han kunne sige det samme, når han kom hjem til kejseren, og det gjorde han. 🔊✎
← Det gik ham ligesom den anden, han så og så, men da der ikke var noget uden de tomme væve, kunne han ingen ting se. 🔊✎
← og så pegede de på den tomme væv, thi de troede, de andre vistnok kunne se tøjet. 🔊✎
← det var det skrækkeligste, som kunne arrivere mig!' 🔊✎
← og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme væv; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. 🔊✎
← sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke noget. 🔊✎