← De satte også to vævestole op, lod som om de arbejdede, men de havde ikke det mindste på væven. 🔊✎
← tænkte kejseren, men han var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at tænke på, at den, som var dum, eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men han ville dog sende nogen først for at se, hvorledes det stod sig. 🔊✎
← Så pegede de på den tomme væv, og den stakkels gamle minister blev ved at spile øjnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. 🔊✎
← Det gik ham ligesom den anden, han så og så, men da der ikke var noget uden de tomme væve, kunne han ingen ting se. 🔊✎
← men det må man ikke lade sig mærke med!' 🔊✎
← Hele følget, han havde med sig, så og så, men fik ikke mere ud af det, end alle de andre, men de sagde ligesom kejseren, 'oh det er meget smukt!' 🔊✎
← sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke noget. 🔊✎
← 'Men han har jo ikke noget på,' sagde et lille barn. 🔊✎
← Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: 'Nu må jeg holde processionen ud.' 🔊✎