← 'Nu gad jeg dog nok vide, hvor vidt de er med tøjet!' 🔊✎
← tænkte kejseren, men han var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at tænke på, at den, som var dum, eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men han ville dog sende nogen først for at se, hvorledes det stod sig. 🔊✎
← Nu gik den gamle skikkelige minister ind i salen, hvor de to bedragere sad og arbejdede med de tomme væve. 🔊✎
← sagde begge væverne, og nu nævnede de farverne ved navn og det sælsomme mønster. 🔊✎
← Nu forlangte bedragerne flere penge, mere silke og guld, det skulle de bruge til vævning. 🔊✎
← Nu ville da kejseren selv se det, medens det endnu var på væven. 🔊✎
← Med en hel skare af udsøgte mænd, mellem hvilke de to gamle skikkelige embedsmænd var, som før havde været der, gik han hen til begge de listige bedragere, der nu vævede af alle kræfter, men uden trævl eller tråd. 🔊✎
← De lod, som de tog tøjet af væven, de klippede i luften med store sakse, de syede med synål uden tråd og sagde til sidst: 'Se nu er klæderne færdige!' 🔊✎
← for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads. 🔊✎
← Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: 'Nu må jeg holde processionen ud.' 🔊✎