← Så pegede de på den tomme væv, og den stakkels gamle minister blev ved at spile øjnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. 🔊✎
← tænkte han, 'skulle jeg være dum! 🔊✎
← Det gik ham ligesom den anden, han så og så, men da der ikke var noget uden de tomme væve, kunne han ingen ting se. 🔊✎
← og så roste han tøjet, han ikke så, og forsikrede dem sin glæde over de skønne kulører og det dejlige mønster. 🔊✎
← og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme væv; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. 🔊✎
← Hele følget, han havde med sig, så og så, men fik ikke mere ud af det, end alle de andre, men de sagde ligesom kejseren, 'oh det er meget smukt!' 🔊✎
← Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. 🔊✎