← tænkte kejseren, men han var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at tænke på, at den, som var dum, eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men han ville dog sende nogen først for at se, hvorledes det stod sig. 🔊✎
← tænkte kejseren, 'han kan bedst se, hvorledes tøjet tager sig ud, for han har forstand, og ingen passer sit embede bedre end han!' 🔊✎
← 'jeg kan jo ikke se noget!' 🔊✎
← Så pegede de på den tomme væv, og den stakkels gamle minister blev ved at spile øjnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. 🔊✎
← Nej det går ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan se tøjet!' 🔊✎
← Det gik ham ligesom den anden, han så og så, men da der ikke var noget uden de tomme væve, kunne han ingen ting se. 🔊✎
← og så pegede de på den tomme væv, thi de troede, de andre vistnok kunne se tøjet. 🔊✎
← tænkte kejseren, 'jeg ser ingen ting! 🔊✎
← og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme væv; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. 🔊✎
← sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke noget. 🔊✎