← I den store stad, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være vævere og sagde, at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig. 🔊✎
← Ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt, men de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum. 🔊✎
← ja det tøj må straks væves til mig!' 🔊✎
← tænkte kejseren, 'han kan bedst se, hvorledes tøjet tager sig ud, for han har forstand, og ingen passer sit embede bedre end han!' 🔊✎
← Nej det går ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan se tøjet!' 🔊✎
← Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig embedsmand hen for at se, hvorledes det gik med vævningen, og om tøjet snart var færdigt. 🔊✎
← 'Ja, er det ikke et smukt stykke tøj!' 🔊✎
← og så roste han tøjet, han ikke så, og forsikrede dem sin glæde over de skønne kulører og det dejlige mønster. 🔊✎
← og så pegede de på den tomme væv, thi de troede, de andre vistnok kunne se tøjet. 🔊✎
← De lod, som de tog tøjet af væven, de klippede i luften med store sakse, de syede med synål uden tråd og sagde til sidst: 'Se nu er klæderne færdige!' 🔊✎