← For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke nye klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. 🔊✎
← Ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt, men de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum. 🔊✎
← 'Det var jo nogle dejlige klæder,' tænkte kejseren; 'ved at have dem på, kunne jeg komme efter, hvilke mænd i mit rige der ikke dur til det embede de har, jeg kan kende de kloge fra de dumme! 🔊✎
← og de rådede ham at tage disse nye, prægtige klæder på første gang, ved den store procession, som forestod. 🔊✎
← Folk kunne se, de havde travlt med at få kejserens nye klæder færdige. 🔊✎
← De lod, som de tog tøjet af væven, de klippede i luften med store sakse, de syede med synål uden tråd og sagde til sidst: 'Se nu er klæderne færdige!' 🔊✎
← Kejseren lagde alle sine klæder, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle være syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet. 🔊✎
← 'Gud hvor de klæder godt! 🔊✎
← Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: 'Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! 🔊✎