← tænkte kejseren, men han var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at tænke på, at den, som var dum, eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men han ville dog sende nogen først for at se, hvorledes det stod sig. 🔊✎
← 'Jeg vil sende min gamle ærlige minister hen til væverne!' 🔊✎
← Nu ville da kejseren selv se det, medens det endnu var på væven. 🔊✎
← 'Vil Deres Majestæt se, hvilket mønster, hvilke farver!' 🔊✎
← og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme væv; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. 🔊✎
← 'Vil nu Deres Kejserlige Majestæt allernådigst behage at tage deres klæder af!' 🔊✎
← Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. 🔊✎